De fleste ville nok befinde sig hjemme og spise aftensmad, måske ville man snakke om sin dag med sin familie, men ikke Nigel..
Han havde fået en lyst til at gå en tur til lossepladsen. Det var nok der at nogen prøvede at skaffe sig noget mad, men han var mere interesseret i hvis der lå en gamle radio, eller hvis han var heldig, en gammel motor.. Dog regnede han ikke med at være så heldig, ej heller viste han hvor han skulle opbevare den. Der var nu ikke så meget plads derhjemme, samt var der allerede nogle enkle forskellige mekaniske genstande tilbage på hans værelse, som han havde prøvet at skille ad for at se hvordan de var bygget op. Det var en rar hobbie at ha', da den ikke krævede ret meget. Dog var det også hans drøm at få lov til at arbejde med det, men han regnede nu ikke med at den nogensinde ville gå i opfyldelse. Ikke så længe han boede i Synergy og stadig var tvunget til at blive ved med at arbejde. Han boede jo også sammen med sin søster og selv hun måtte arbejde for at være sikker på at ha' råd til blive der, og de ikke endte på stedet for hjemløse. Hvilke skræmmende typer måtte der ikke bo der?
Nigel havde bevægede sig et godt stykke derud, men han var langt fra alene. Nogle enkle var begyndt at lege efter deres aftensmad og holdte et skævt øje med Nigel, for at sikre sig at han eller nogen andre pludselig skulle prøve at tage deres fund fra dem.. Det var svært for Nigel at ikke bare få en smule ondt af dem. At blive tvunget til at spise af affald kunne langt fra være rart, eller sundt for den sags skyld..