En mands affald er en anden mands lykke - Lukas/Biito

De fleste ville nok befinde sig hjemme og spise aftensmad, måske ville man snakke om sin dag med sin familie, men ikke Nigel..
Han havde fået en lyst til at gå en tur til lossepladsen. Det var nok der at nogen prøvede at skaffe sig noget mad, men han var mere interesseret i hvis der lå en gamle radio, eller hvis han var heldig, en gammel motor.. Dog regnede han ikke med at være så heldig, ej heller viste han hvor han skulle opbevare den. Der var nu ikke så meget plads derhjemme, samt var der allerede nogle enkle forskellige mekaniske genstande tilbage på hans værelse, som han havde prøvet at skille ad for at se hvordan de var bygget op. Det var en rar hobbie at ha', da den ikke krævede ret meget. Dog var det også hans drøm at få lov til at arbejde med det, men han regnede nu ikke med at den nogensinde ville gå i opfyldelse. Ikke så længe han boede i Synergy og stadig var tvunget til at blive ved med at arbejde. Han boede jo også sammen med sin søster og selv hun måtte arbejde for at være sikker på at ha' råd til blive der, og de ikke endte på stedet for hjemløse. Hvilke skræmmende typer måtte der ikke bo der?
Nigel havde bevægede sig et godt stykke derud, men han var langt fra alene. Nogle enkle var begyndt at lege efter deres aftensmad og holdte et skævt øje med Nigel, for at sikre sig at han eller nogen andre pludselig skulle prøve at tage deres fund fra dem.. Det var svært for Nigel at ikke bare få en smule ondt af dem. At blive tvunget til at spise af affald kunne langt fra være rart, eller sundt for den sags skyld..

Dagen havde været udmærket, vejret havde været som det altid var. Sådan stille og roligt, det var ikke så ofte der var så mange forandringer i det.
”Er vi Virkelig nød til at være her?” kom det spørgende og en smule irreteret fra Leo da han samen med Wyatt, Travis fulgte efter Lukas ind på lossepladsen
”Jeg havde advaret dig” Lukas kiggede over sin skulder for at fange Leo’s blik. ”Jeg skal finde den dims” Lukas kunne som altid ikke huske navnet på hvad det var han gik og ledte efter, men han vidste præcist hvordan den så og hvad den gjorde. Han kendte også navnet når andre sagde det, men han havde fuldkommen selv glemt hvad det hed.
”Hvorfor køber du det ikke i en forretning?” Denne gang var det Wyatt til at kigge spørgende på Lukas mens de bevægede sig længere ind på lossepladsen, og Lukas måtte pludselig anerkende at dette måske ikke var det bedste tidspunkt på dagen han havde valgt at tage her ind. Han vendte sig rundt mod drengene.
”Fordi det her er billigere” han smilte og kiggede så mod Travis ”Gider du tage Wyatt med tilbage?”
”ok” var alt der kom fra Travis. Han var en mand af få ord med mindre han mente det nødvendigt at sige noget til nogen. Lukas var glad for Travis, men nogle gange ville Lukas havde ønsket at han kunne få flere ord ud af ham. Travis kiggede på Wyatt som blot roligt som en loyal hundehvalp fulgte efter Travis
”Hvis du sendte Wyatt hjem må jeg så også tage hjem?” Leo kiggede på Lukas der var tæt på at sukke højlydt.
”jeg har ikke holdt fast på dig til at starte med, og jeg mente ikke at der var noget her som Wyatt burde se” Han kiggede rundt og så alle de menneske fra søgte efter mad, og så spiste af skralden. Lukas vidste godt at dette var den virkelige verden, og de som gruppe før i tiden havde været tæt på denne løsning, men Wyatt var stadig så ung, og endnu yngre i sit hoved, og det ville Lukas ikke ødelægge.