Forandring er godt.. Eller? - Nigel Jejung.

Jenniffer stod uden foran den eneste væddeløbsbane i Dynak, det var da rart at prøve noget nyt, ikke? Jenniffer tog en dyb indånding og gik ind gennem dørene der førte derind. Hun smed nogle mønter på disken og pegede på en hest der hed 'Shooting Star' Jenniffer elskede stjerner, så det måtte da betyde noget. Hun tog imod lodderne og fandt en plads nær banen, hun håbede sådan 'Shooting Star' vandt, så fik hun da en lille smule penge, det kunne hun godt bruge, nu hvor hendes pengefond var taget fra hende. Det var ikke det hun var der for. Hun var der for at spille om sine penge. Jenniffer så på hestene i deres båse, det var et smukt dyr, et dyr der var så elegant, men stadig utrolig stærkt og farligt. Det var fantastisk.

Hvorfor var det lige at han aldrig bare kunen sige nej og gå sin vej..
Nigel var blevet trukket med af en kollega, som mente at han burde tage med for at prøve at spille på heste. Det kunne jo være at han vandt? Nigel selv mente at det var spild af pengene, samt hans held sjældent med ham. Dog havde han alligevel bruge en smule penge på et lod, på en hest, som hans kollega havde udpeget.. Wild Forrest var vist navnet på hesten, men Nigel forventede ærlig talt ikke at der kom nogen penge i hans retning..
Han så sig omkring og de var kommet ned og sidde tæt ved banen. Nigel nikkede høfligt til kvinden ved siden af inden han satte sig. Hans så imod hestene og kunne ikke lade vær med at synes det var en smule syndt for de arme heste. Han havde aldrig hørt noget godt om dem som passede dem. Han havde hørt om folk. som bruge forskellige stoffer i deres krop for at blive stærkere og hurtigere.. Mon de også gjorde det ved hestene?

Jenniffer så over mod den fyr der kom over mod hende, hun gengældte hans nik med et hurtigt smil. Hun havde ikke rigtig noget at smile over, hun skulle til at se på heste blive brugt, brugt til at kæmpe for at få give andre penge? Hvorfor? Hvad fik de ud af det? Jenniffer så på hestene med et sørgmodigt blik, hun havde aldrig elsket at se dyr lide, så hun forstod ikke hvorfor hun egentlig var der. Allermest havde hun lyst til at storme ned til hestene og slippe dem løs, hun kæmpede for det hun mente var rigtigt, men indimellem var hun noget dobbeltmoralsk. Det var ikke noget hun tænkte længere over, hendes handlinger var ikke altid gennemtænkte, hun gjorde tit noget for at få en fordel til sig selv. Men det skulle man vel ind i mellem, være lidt selvisk og tænke på sig selv. Hun lagde sine svedige håndflader på sine knæ, selvom hun havde ondt af dyrene håbede hun alligevel på at vinde. Jenniffer ville ud af sine egne tanker, så hun så over på fyren der sad ved siden af hende.

"Så hvem har du satset på?"

En samtale kunne man altid bruge.

Nigel så ned på sit slidte armbåndsur og ønskede bare at det hele snart blev overstået. Han havde ikke lyst til at blive i længere tid for at se de heste.
Han drejede hovedet imod hendes retning, da hun henvendte sig til ham. Han tog den mindre billet, som han havde fået af at satse på en hest og genlæste navnet, da han havde haft glemt det i tankerne omkring hestene.
"Wild.. Forrest og du?" spurgte han med et venligt smil og så op på hende igen, inden han lagde billetten tilbage i hans lomme. Han gad ikke sidde ligesom hans kollega, som sad på den anden side af ham. Han sad med billetten imellem hænderne og lignede en som bad til Gud om at hans hest skulle vinde væddeløbet..
Der kunne vel ikke ske noget ved at starte en samtale. Det kunne vel ikke ende med at skade nogen eller ændre for meget? Han kunne ikke stoppe den nervøse fornemmelse han havde når folk begyndte at snakke til ham..

Jenniffer så ud mod hestene, hun havde hørt om ting ryttere gjorde mod deres heste, det var dog ikke i væddeløb, men i spring. Det var helt forfærdeligt, de skarpe ting der borede sig ind i deres ben hver gang de missede et spring. Dyre mishandling på højeste plan, rytterne tænkte sig ikke om, de var egoistiske og ville bare vinde. Jenniffer knyttede næverne ved den tanke, hun var så vred på de ryttere. Jenniffer så over på hendes sidemand der havde svaret på hendes spørgsmål, hun havde egentlig glemt hvad hesten hed, men så tænkte hun tilbage på da, hun købte billetten.

"Shooting star."

Jenniffer havde en svaghed for stjerner, og alt der havde med stjerner at gøre, så måske var det et tegn, hvis ikke var det bare ærgerligt, hun kunne ikke gøre noget ved det nu. Jenniffer så smilende på ham og prøvede at komme på noget der kunne starte en samtale. Hun kunne vel starte med at præsentere sig. Hun rakte en hånd frem i mod ham.

"Jeg hedder Jenniffer."

Jenniffer mente ikke efternavnet var så vigtigt, hun var meget tilbageholdende med den slags detaljer.

Nigel fandt det navn en smule sjovt for en hest, men det vel meget normalt at navne sine dyr. Han synes den hest som han satsede på ikke var meget bedre i navnet, men Nigel var også lidt gammeldas når det kom til at give navne til kæledyr. Han var typen som kaldte en hund 'Plet', bare fordi at den havde en plet.. Men hans forældre havde ikke haft samme tankegang, da han tydeligt var af koreansk afstamning, men hans fornavn var engelsk..

Nigel tog roligt imod hendes hånd og gav den et blidt klem. "Nigel" præsenterede han sig kort og ville ikke bruge hans efternavn, hvis hun heller ikke gjorder, men det var vel heller inden grund til at være så formel på det sted hvor man statsede sin månedsløn på en hest..
Han vidste ikke hvordan han skulle starte en samtale op, så han valgte bare at tage det, som lige var ved hånden.
"Spiller du herude tit?"
Måske et lidt klodset spørgsmål, men det kunne være rart at vide om hun spillede tit, om det var en sjældent eller første gang ligesom Nigel..